fredag den 21. oktober 2011

I ♥ Danefæ & lidt ekstra farvepep!

Tja, jeg har efterhånden 6 stk. Danefæ frakker - og det er ikke fordi, jeg ikke kunne have mange flere, men man bliver jo nødt til at begrænse sig ;-) Der er i hvert fald 4-5 andre modeller/farvekombinationer, jeg synes sagtens kunne have en plads i min garderobe :-D

Jeg har 2 sorte klassiske "Else" overgangsfrakker - og hvorfor 2 stk.? Jo, da jeg var gravid, syede jeg den ene ud med kiler i sort matchende strækfleece, så der var plads til en højgravid mave, for jeg kunne ikke forlige mig med at skulle undvære min Danefæ-frakke i de sidste måneder og bare nøjes "med noget andet" ;-) Og som I måske ved, så er Danefæ's overgangsfrakker jo syet af et stofmateriale, der er "gummi-coated" på bagsiden, og da jeg dermed jo lidt havde ødelagt idéen med det i siderne, hvor jeg syede kilerne, ja - så tænkte jeg, at jeg bare vil vedblive at have den liggende som "gravid"-frakke til, når jeg forhåbentlig igen på et tidspunkt skal ruge lidt på en lille ny... Og hvem ved, engang når den er brugt til det de gange, den nu skal, så kan det jo være, at der er en anden på Trendsales, der kunne tænke sig en flot "gravid"-frakke ;-) Så ja - jeg skaffede mig altså endnu en sort Else overgangsfrakke. Men så faldt jeg så også over én i rød - også model "Else", og den er bare SÅ flot! Så i princippet har jeg nu 3 frakker i samme model, hmmm... :-D

Alle de Danefæ-frakker, der pt. har bopæl hos mig ;-)

Da jeg startede ud som Danefæ-bruger for, hvad der nok snart er 6 år siden, var mit første køb den klassiske regnbue-regnfrakke i lyserød, rød, marineblå og brun. Jeg brugte den hvér eneste dag, og den fulgte mig bogstaveligt talt overalt, og jeg var bare super glad for dens snit og muligheden for at lyne op nedefra, så den også var praktisk på cyklen. Jeg brugte den endda også det meste af vinteren - nogengange med en tyk fleece indenunder :-) Men siden jeg har fået mine "Else" overgangsfrakker, som faktisk kan holde til rigtig meget vand, ja - så har jeg faktisk ikke rigtig fået den brugt...

Så købte jeg en flot forår/sommer-frakke, som er lyserød med røde fugle og højt taljesnit med rødt bindebælte - så fin ;-) Jeg brugte den dét forår, jeg købte den, den følgende sommer og faktisk oktober med, men så blev den desværre for lille over brystet, da jeg blev gravid den følgende sommer. Mon jeg kommer i den igen?

Så kom som omtalt de 2 stk. sorte, så den røde og så den sidste addition, som er en lilla model "Else" - men i den tykke forede vintermodel. Den er også rigtig lækker at have på, men jeg skal stadig vænne mig til, at den er EKSTRA-varm, for jeg er ellers ikke en person, som skal have for meget varme på kroppen... Den er heller ikke helt så bevægelig som overgangsfrakkerne, men måske er det bare indtil, den bliver brugt og bliver lidt blødere... Og så elsker jeg bare Danefæ's fine for, som f.eks. er regnbuefarvet eller det blå og hvide svaneprint ;-)

Så ja - det er mine 6 Danefæ-frakker, som faktisk slet ikke har kostet en formue, hvis det var dét, du sad og tænkte? For alle Danefæ-kuppene er gjort på Trendsales - enten som næsten som nye eller helt nye fejlkøb! Således har jeg sparet intet mindre end mellem 65-75%, for der er ikke en eneste frakke, jeg har givet mere end kr. 500,- for! Vildt, ikke? Når f.eks. overgangs- og vinterfrakkerne koster hhv. kr. 1399,- og 1499,- i butikkerne.. :-D

Men hvor kommer al det her Danefæ-snak fra? Jo, jeg knækkede den ene lynlås-dims på min sorte frakke her den anden dag og tænkte så: "Hvad har jeg lige ved hånden, som jeg kan fikse den med..?" Og ja, så kom jeg også til at tænke på, hvor glad jeg bare er for alle mine fine frakker :-D

Men I kan da lige først få et kig på en lille ekstra detalje, jeg tilføjede min sorte "Else" overgangsfrakke sidste år:

En fin stofbroche bestående af 3 stofblomster med knapper - er den ikke fin? Brochen købte jeg for et par år siden hos Frøken Larsen på Trendsales, hvor man selv kunne vælge stofkvalitet, farver, bånd & knapper...
Og så knækkede min øverste lynlås-dims jo som sagt her den anden dag, og jeg fandt lige et keramikperle-armbånd frem fra min toilettaske, og klippede det op og bandt det på. Det er så blevet min redning, nu hvor jeg er på ferie på Bornholm og ikke lige har andet rednings-"gear" ved hånden:

Keramikperle-armbåndet i alle regnbuens farver er faktisk også fra Frøken Larsen på Trendsales og købt sidste år! Så det er lidt pudsigt, at disse 2 ting købt uafhængigt af hinanden, nu begge pryder min frakke så flot ;-)
Og sådan ser min frakke så ud, når lynlåsen er lynet op og sidder flot ved siden af den sjove broche! Er det ikke fint?

Så ja, I ♥ Danefæ & lidt ekstra farvepep!

Conner

tirsdag den 18. oktober 2011

I ♥ Hammershus & skøn havudsigt...

Vi er som sagt på Bornholm hér i efterårsferien og bor på en rigtig dejlig gammel gård fra 1700-tallet, hvor vi har vores egen lille selvstændige hyggelige lejlighed. Gården er ejet af et par i min kære husbonds familie og er gennem de sidste 35 år løbende blevet sat i stand med bl.a. genbrugsmaterialer, så den fremstår rigtig flot, rustikt & unik (følg med her på bloggen og se en masse hyggelige billeder de følgende dage)! Vi synes, det er så skønt at kunne komme her til Bornholm, og det er nu 3. gang, vi er her og kan nyde hinanden, stedet, dyrene og den dejlige natur!

I går var vi så forbi Hammershus i høj solskin og med flot dis ud over vandet - bedre udsigt findes næsten ikke :-)

Hammershus i solskin og havdis: Need I say more? Og så Storm i klapvognen & jeg helt ude til højre...


Storm-drengen tjekker lige udsigten fra 1. parket...



Hammerhus, husbonden Mikael & Storm-drengen i sin terrængående klapvogn...

Vandet, Mikael-skji & Storm-skji...

Hammershus i skygge & tidlig solnedgangsskær...

Storm er igang med at fortælle om vandet og fuglene og...
...solskin & havdis!
Conner

I ♥ it! Så lykkedes det endeligt: Og vinderen er...

Tja, jeg ved stadig ikke, hvad der er gået galt med min Give Away-side! For dem af Jer, der har fulgt med på sidelinien, ved I, at jeg har haft problemer med indstillingerne, hvor kommentarerne af uvisse grunde er blevet skjult på selve siden, men jeg har nu heldigvis fundet frem til at kunne se dem på anden vis inde under blog-indstillinger.

Nå, nok om det - for nu skal der findes en vinder af min ♥Helt NY Blog Give Away♥ - omend lidt forsinket...


Nu har jeg så i stedet været alle kommentarerne igennem inde under blog-indstillinger, hvor de heldigvis lagres og har således kunne tildele kronologiske lodder derudfra ;-)


Jeg smuttede så lige forbi random.org, som tilfældigt udtrak nr. 15!
Så en vinder af min ♥Helt NY Blog Give Away♥ er nu fundet


Lod nr. 15 tilhører Laila fra Kreative RainbowMe, som dermed er den heldige vinder
af en smuk unik hue fra bornholmske Silke & Suus + et sjovt Die Lieben Sieben klappe-trælegetøj!
 
Et stort tillykke til dig, Laila ;-)

Som jeg skrev på min Give Away-side, har du som vinder yderligere mulighed for at få 1 ekstra lille hemmelig gave med i pakken! Det eneste du skal gøre er, at du efter at have modtaget dine gaver også lige skribler et lille indlæg med billede på din blog om Give Away'en, som du har vundet hos mig :-)

Jeg prøver lige at fange dig på din blog, men ellers kan du også skrive din adresse til mig på majaconner@hotmail.com, og så sørger jeg straks for at få sendt de lækre gaver afsted til dig her fra vores hyggelige feriegård på solrige Bornholm ;-) 

Og til alle Jer andre: Hold øje med min blog, for der kommer snart en ny spændende Give Away!

Smilende solskinshilsener,
Conner

fredag den 14. oktober 2011

I ♥ Helt NY Blog Give Away ♥ hos Conner's Nest

I aften: ♥Helt NY Blog Give Away♥ hos Conner's Nest...

Så er det i aften, at min ♥Helt NY Blog Give Away♥ lukker for adgang til lodder!

Der er desværre ikke kommet så meget som et pip fra mig her på bloggen de sidste 3 uger, da den har stået på lidt sygdom, en del travlhed, en hel del hovedpine og ikke så megen søvn - så derfor har der heller ikke rigtig været noget overskud til at skrible!

Vi er nu taget til Bornholm på ferie, og I vil høre (og se) mere herfra - for der er baaaare lækkert hér, hvor vi er ;-) Vi er dog med, hvad man kan kalde "meget sporadisk internet", hvilket vil sige, at jeg lige nu er koblet op via mobilen med en temmelig sløv forbindelse, da alt andet ikke ser ud til at virke! Så jeg krydser fingre for, at jeg kan komme på igen om lille times tid, når jeg lukker for adgang til lodder til min ♥Helt NY Blog Give Away♥ kl. 22.30 og kan kåre den heldige vinder!

Jeg har selvfølgelig allerede pakket og medtaget de famøse ting, så de straks er klar til at tage vejen her fra skønne Bornholm mod den heldige modtager et andet sted i det danske land... ;-)

Smilende bloghilsener,
Conner