onsdag den 25. december 2013

Og vinderen af "♥ Wall Stickers Give Away hos Conner's Nest...♥" blev..


 ...Helle med lod nr. 4!


Et stort tillykke til dig, Helle ;-)
 
Du har vundet 1 sæt blandede små wall stickers indeholdende både sommerfugle, stjerner & hjerter i flotte farver! Skriv til mig, hvad du har af ønsker til farverne, så sammensætter jeg en fin portion wall stickers til dig og sender dem fluks din vej :-)

Du kan vælge blandt disse nuancer, og du må gerne vælge flere forskellige farver:

♥ Wall Stickers Give Away hos Conner's Nest...♥

Glædelig Jul her fra Conner's Nest...♥

mandag den 16. december 2013

Så er det vist på tide med endnu en Wall Stickers Give Away hos Conner's Nest...♥

... og du kan få muligheden for at være den heldige modtager af lækre små wall stickers til opsætning på enten væggen, køleskabet, computeren, madkassen, bilruden eller et helt sjette sted?


Mulighederne er mange, da wall stickerne kan opsætte på alle plane overflader uanset, om det er indendørs eller udendørs, og de har mange års holdbarhed!

Jeg er ret vild med wall stickers i alle afskygninger og synes, de er brugbare både til børn og voksne; på børneværelset og i stuen, og jeg sælger en masse forskellige slags i min Trendsales♥Shop... Tidligere har jeg også kreeret disse unikke hjemmelavede, håndudskårede wall stickers til vores køkkenalrum!

I denne wall sticker Give Away udlodder jeg 1 sæt blandede små wall stickers indeholdende både sommerfugle, stjerner & hjerter i flotte farver! Og hvis du bliver den heldige, får du selvfølgelig mulighed for at komme med ønsker til de farver, der passer bedst til dig :-) 


Den heldige vinder af
♥ Wall Stickers Give Away hos Conner's Nest...♥
udtrækkes juleaftensdag; tirsdag d. 24. december!

The rules are as follows...
  • 1 lod: Skriv en kommentar her + tilmeld dig som fast læser (via Google Friend Connect eller Bloglovin' ude i venstre side)
  • 2 lodder: Skriv en kommentar her + tilmeld dig som fast læser + link med billede til min Give Away på din blog
  • 3 lodder: Skriv en kommentar her + tilmeld dig som fast læser + link med billede til min Give Away på din blog + tilmeld mig din blog roll/liste
  • 4 lodder: Skriv en kommentar her + tilmeld dig som fast læser + link med billede til min Give Away på din blog + tilmeld mig din blog roll/liste + omtal min Give Away med billede og link i et indlæg på din blog


Skriv, hvor mange lodder du deltager med, og husk hvis du er anonym at skrive din emailadresse + dit navn samtidigt, så jeg kan få fat på dig, hvis du vinder :-)

Og så håber jeg, at du kan lide at være her og atter vil komme på besøg i Conner's Nest...♥ Måske bliver du den heldige vinder? ;-)

Held & lykke,

søndag den 15. december 2013

Og vores "jule"-pynt kom også op i forrige uge...

Og sådan kom der så til at se ud hos os! Foruden pakkekalender, adventsgaver og julekalender, er der således også kommet lidt hygge og "jule"-pynt på programmet ;-)

Men vi er jo så én af de familier, som ikke går all in på det der juleræs med kravlenisser på væggene og julehjerter i vinduerne; VI VILLE DØ! :-D


Så vores julepynt er meget simpel, og nogen vil måske kalde den minimalistisk, men vi synes, det er skønt, hyggeligt og lige, som vi ønsker og kan holde ud, at den er!

Lidt (selvaf-)knækkede troldegrene, en lærkegren & 2 sorte glimmerstjerner...
Storm og jeg fandt grenene på vejen hjem fra børnehaven, og på dem satte vi stjerner fra H&M. Det hele sat i en gammel, rustik krukke, som står i vinduet i vores vindfang... Og vupti - fin, skæv og simpel pynt lavet på højst et par minutter ;-)

 






...og om eftermiddagen tændes lyskæden, så man kan se det fra vejen! Og det er jo i forvejen ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker stjerner <3



Og House Doctor keramik-pynt, som vi har 2 sæt af...
(der er også egern og fugle, men de har endnu ikke fundet deres plads)

      

mandag den 2. december 2013

Så blev det atter december...

Og pakkekalender, adventsgaver, julekalender og julehygge er her atter ;-)

1. adventsgave til Storm: en stor, fin traktor fra mor og far,
og den har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-)

Sønnike Storm på snart 4 år elsker julen, nisser, julemanden og gaver, og han er lige så vild med det hele, som da han 2 år gammel i over et helt år så Bamses Julerejse hver evig eneste dag - og særligt afsnit 24, hvor man både får julemanden "at se", ser rensdyrene på himmelen, og gaver bliver givet! Så Storm er i hopla, og han bliver jo selvfølgelig forkælet i største stil, men på en stadig nem, fiks og ikke mindst billig facon - helt ligesom vi gjorde det sidste år ;-)




I år har jeg igen fundet (læs: købt meeeegabilligt) en stor pose brugt Duplo med lufthavn, kæmpestor 60 cm lang flyvemaskine, politistation, helikoptere, motorcykel, arbejdsvogne osv., så der hver dag kommer en lille eller stor ting i pakkekalenderposen :-) Dette er vores seje løsning, så vi går uden om billigt Søsterne Grene/Tiger-krimskrams, som ikke rigtigt er brugbart som legetøj i længden og derfor i mine øjne er hverken penge eller besværet værd...




 



Dertil er jeg yderligere faldet over en stor sort affaldssæk (læs: ok, faldt da i hvert fald over en købsside, hvor posen kun kostede kr. 150,-) helt fyldt med diverse kæmpestore gravkøer, traktorer, brandbiler, skraldebiler og andre køretøjer fra bl.a. Bruder - så et kup, der vil noget! Så Storm fik i går både en "mindre" pakkekalendergave, som nissen havde lagt til ham, som bestod af en Duplo politihelikopter og en lille H&M mini-dinosaur!

Men det var jo så også 1. advent, og derfor legede vi også "Tampen Brænder", så han fandt frem til en stor, fin traktor fra mor og far, som har fået den øverste plads i legehjørnet i vores stue ;-) STORM ER GLAD!